HIGH LIGHTS

Maj-Britt is preparing her role as the Priest Lotte in DR's new serie 'Herrens Veje'
 

As actress Maj-Britt most recent starred in Oscar winning director and writer Anders Thomas Jensen's coming film Men and Hens. The film will open in February 2015


PRESSE





Anmeldelse i Berlingske Tidende af "Vinter under bordet":

 Se anmeldelse (16. januar 2007)



14. januar 2009


Så indse dog, at du ikke har lyst!
Skrevet af: Anne Middelboe Christensen

... eller gå i intimteater og oplev kroppens hemmelige liv og sorgens sære veje - helt uden afstand. Information har set Eklektisk Teaters 'Korttegnerens sorg' og performance-forestillingen 'In the Nude' på Hotel Skt. Petri

Hvorfor mangler lysten? Hvor længe kan tankerne analysere på liderligheden? Og hvad gør kroppen så lige imens?

To kvindestyrede teatre har friske bud på den trætte dobbeltseng i denne uge. Eklektisk Teater, der ledes af skuespilleren Maj-Britt Mathiesen og producenten Annette Max Hansen, spiller Korttegnerens Sorg i Krudttønden, hvor skuespillerne højst er et par meter væk.

Og Teater Kunst, der ledes af dramatikeren Nina Larissa Bassett, spiller In The Nude som site-specific performance på Hotel Skt. Petri, hvor der direkte er chance for at ligge med 'i midten'.

Indrømmet. Forestillingernes form er yderst forskellige. Eklektisk-kvinderne har været helt i Irland for at finde Chris Lees manuskript fra 1999 - en lang og formaliseret to-akter med syv personer og hele det teatertekniske udtræk - mens Teater Kunst har skabt sin tremands-performance sammen i deres egen lille trio ud fra samtaler, videooptagelser og så altså tre værelser på hotellet. Først i Helsinki, Montreal og Riga - og nu altså i København.

Men fælles for forestillingerne er ønsket om at skabe en teateroplevelse med ekstrem nærhed. Ønsket om at skabe fysisk fiktion om mennesker, hvis liv går i stykker, fordi de ikke kan fastholde intimiteten med andre mennesker. Selv ikke med de mennesker, de elsker - og selv ikke med den eller dem, som de egentlig tænder på. Mennesker, der indser, at intimiteten er væk, men som ikke aner, hvordan de skal skabe den på ny. Mennesker, på hvem one-night stands virker uoverskuelige eller i bedste fald ulykkelige.
I globalkroppen

Korttegnerens sorg er en vild tekst om en korttegnerkvinde med komplet forståelse af globalisering, men absolut ingen forståelse af sine egne følelser - og af sin alkoholiserede mand og sin dødsdrevne søn. Stykket af den 44-årige Chris Lee rummer ambitioner og udsyn i en handling, der egentlig kunne være blevet en ny årtusindtekst i den vestlige verden, havde det ikke været for den langstrakte førsteakt.

Men den britiske instruktør Adam Barnard har fundet et fint greb til tekstens mærkelige gåen ind-og-ud af tiden, så tekstens storladne filosofi kryber ind i kroppene på både performere og tilskuere.

Særligt kvinderne betager. Nastja Arcel spiller kvinden med de mange kort, som hun ikke længere kan aflæse, så de giver mening i hendes eget liv. Og Maj-Britt Mathiesen spiller luder-engel, så alt på scenen lyser, når hun træder ind med sin lille poesikrop og sin blide, lykkelige offerstemme. Begge virker så stærke og uopnåelige, at identifikationen med mændenes kamp bliver aldeles spontan - både med Klaus Tanges gå-i-hundene-mand og Peter Pilegaards intense livshader. Desuden har Nikolai Hart Hansen ligesom i sidste års eklektiske flygtningekomedie Vinter under Bordet skabt en opfindsom og evigt foranderlig scenografi af hvide luger, hvorfra verden hele tiden kan få en hjælpende hånd, et reb - eller en drabskniv.

Eklektisk-spillerne insisterer på en fysisk intimitet, helt ned til det kropsligt pinlige med tæerne i alt for koldt vand. Og med lysterne druknet i whisky og landkort, der ikke længere spejler verden.


I dobbeltsengen

In the Nude-spillerne drikker crémant. Det gør tilskuerne på Hotel Skt. Petri også, for denne performance er så interaktiv, at den får rødmen frem i kinderne på begge parter. Som instruktør har Nina Larissa Bassett en forkærlighed for at lade virkelighed og fiktion smelte langsomt sammen, og det lykkes til fulde her i en ubesværet gliden ind i fortællingen om disse tre lystmennesker og deres hede tripledate engang for ti år siden ...

Selv kom jeg med lad-os-kalde-ham 'Viesturs' op på værelse 622. Knap var døren lukket, før den lettiske Ivo Briedis indbød til en plads i dobbeltsengen - og til en lang beretning om lyst. Han beholdt tøjet på, det skal indrømmes, men ordene var temmelig upåklædte og pirrende på deres egen ublu facon. Som performance betragtet fik han klinet sig ind i en dobbelt spillestil, der både var hyperrealistisk og filmforskudt på samme tid - med hotelbalkonen som perfekt eksistensramme om en computerdrevet voyeur med giftering og utro tvangstanker.

For hvordan skulle han igen få fat på lysten i sit liv? Ved at gå ned i baren og give los? Måske ved at kaste sig over en tilskuer?

Hotelrammens anonymitet virkede tydeligvis både beroligende og opildnende på tilskuernes intimtrang. Fiktion og virkelighed fik en chance for at mødes, så slutningen kendes ikke nødvendigvis endnu. Akkurat som slutningen på den del af livet, der ikke sælges teaterbilletter til.

AMC@INFORMATION.DK

Korttegnerens sorg. Tekst: Chris Lee. Oversættelse: Eric-François Grodin. Instruktion: Adam Barnard. Scenografi: Nikolai Hart Hansen. Lys: Mårton Axelsson. Musik: Thomas Burø. Eklektisk Teater i Krudttønden ved Kanonhallen. Til 7. feb. www.eklektisk.dk

In The Nude. Teater Kunst. Koncept og udførelse: Janne Saarakkala (Finland), Ivo Briedis (Letland) og Nina Larissa Bassett (Danmark). Hotel Skt. Petri, Krystalgade, Kbh. Til lø 17. jan. kl. 18 og 21. www.teaterkunst.dk
SE evt. http://www.information.dk/179459



Mærk teatret, mærk dig selv - og mærk måske de andre
Sanseteater dominerer Metropolis-festivalen
Anne Mette Middelboe Information 18.aug.2009
Blågårdsgade i lys


Samme fællesskab opstod faktisk i Blågårdsgade i weekenden, da den 36-årige, argentinske dramatiker Mariano Pensotti forvandlede gaden til en levende scene med monologer og dialoger i vinduer og foran husmure. Skærme viste tekster om personernes tanker eller fortid - i rammende dansk oversættelse, (men ikke også på engelsk, så mange stod og oversatte for deres internationale venner). Imens agerede nogle udvalgte, danske performere f.eks. ‘det kyssende par’ og ‘den ventende kvinde’. Den smukke Maj-Britt Mathiesen lå i lagner helt oppe mod ruden, mens hun fantaserede om sine seneste erobringer. Og James Stephen Backs stenede hestehalemand drak en endeløs kaffe, mens beretningen om hans dødelige uheld i kærlighed sugede tilskuerne fast til gadens fliser. Her var en hundehistorie, som ikke vil glemmes.
Som dramatiker virker Pensotti meget eksistentielt fokuseret, men ikke alle tekster var lige skarpe - og for mange tekster udsprang af en latinamerikansk virkelighed, som ikke findes i København. Men fascinerende var installationen. Og det skabte tydeligvis spontan glæde at få gratis teater serveret i egen gade. Sådan lige for øjnene af os.

Storbyens dilemma
Øjnene er nødvendige i teatret. Men bind for øjnene skærper klart de andre sanser. Paradokset er imidlertid, at den blindede tilskuer også er en dybt egocentrisk tilskuer - aldeles fokuseret på egne behov og egne følelser. Netop derfor måtte både City Puzzle og Wall 2 Wall kæmpe imod, at fællesskabsfølelsen skulle smuldre. For hvordan kan man danse med en anden, hvis man er mere optaget af at ‘mærke sig selv’?
Men det er vel også storbyens grunddilemma: At de fleste går rundt uden at se hinanden. Metropolis-festivalen er en chance for at se hinanden ind i øjnene.



Anmeldelse af Vinter Under Bordet 2008

Vinter under bordet
Udgivet 24. januar 2007 AOK

Hvis du kun skal se en forestillingen i denne triste regnfulde tid, så lad det være Eklektisk Teaterproduktions sødmefulde og hjertevarme opsætning af Roland Topors surrelle kærlighedskomedie om oversætteren Florence, der gavmildt lejer pladsen under sit skrivebord ud til en østeuropæisk skomager
.

Eklektisk Teaterproduktion, der både kaster sig over klassikere og ny dramatik, har denne gang valgt at sætte Roland Topors surrelle komedie om en arbejdsom oversætter og hendes lejer op på ny.

Handling
"Hvor der er hjerterum, er der husrum" lyder det gamle ordsprog og intet kunne passe bedre på den sødmefulde og hjertevarme opsætning du for tiden kan nyde i Krudttøndens intime sal. I stykket møder vi oversætteren Florence, fantastisk spillet af Maj-Britt Mathiesen, der overskudsagtigt lejer pladsen under sit skrivebord ud til en østeuropæisk skomager.

Han banker og hamrer dernede, og snart invaderes den lille lejlighed af hans vodkadrikkende og harmonikaspillende fætter fra øst, som også rykker ind under dugen.

Forestillingen skal ses som en hyldest til fantasien, kærligheden og troen på det gode i mennesket - og hvem har ikke brug for sådan en forestilling i en tid med krige, fremmedhad og enhver-er-sig-selv-nærmest tankegang. Et absolut must-see her i en trist og regnfuld periode.

Om stykkets forfatter
Roland Topor døde i 1997, kun 59 år gammel, men nåede forinden at leve et særdeles aktivt liv, hvor han kunne skrive alt fra redaktør, skuespiller og sanger til designer, grafiker og dramatiker på visitkortet.

Den polsk-jødiske immigrant, der voksede op i Frankrig, nåede bl.a. at medvirke som skuespiller i Werner Herzogs fantastiske vampyrfilm "Nosferatu" og som dramatiker debuterede han med manuskriptet "Le Locataire Chimerique", der dannede grundlaget for Roman Polanskis hårrejsende psykologiske gyser, "The Tenant".

Roland Topor er kendt for sin satiriske og surreelle humor og en sand fanden-i-voldsk hed, som forhåbentlig skinner igennem i stykket her, der blev modtaget med stor begejstring, da det blev opført i i New York i 2001.

Eklektisk teater
Det er Elektisk Teaterproduktion, der står bag opsætningen. Selskabet ledes af Maj-Britt Mathiesen og Annette Max Hansen, og de arrangerer også teater-workshops og med jævne mellemrum saloner med debattører og kulturpersonligheder.

Eklektisk teaterproduktion har tidligere bl.a. opført det gribende stykke Tre dage med regn, der havde Peter Gantzler i en af hovedrollerne.